Når du har fundet vej til min side, sidder du nok med en erkendelse af at være klar til at gøre noget andet og mere målrettet for at skabe en forandring, som du savner. 
Her på siden kan du få indtryk af, om det er mig, du vil betro den tillidsfulde opgave, det er, at guide dig på din videre vej.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig

Lidt om Line

Jeg er psykolog og kunstterapeut og nysgerrig på det hele menneske.

Noget af det, der optager mig mest i mit arbejde, er at hjælpe andre med at opdage, at deres reaktioner ikke er en indre modstander, der skal bekæmpes. For det, der først opleves som kaotisk, forkert eller uforståeligt, begynder ofte at give mening, når vi undersøger det nærmere.

Jeg holder af det øjeblik i terapien, hvor en person begynder at forstå sig selv på en ny måde. Når selvkritik langsomt kan erstattes af nysgerrighed og omsorg, og når forståelsen ikke bare bliver en indsigt, men åbner nye muligheder for at handle. 

Her kan du læse -> Lidt mere om Line

Ydelser, problemstillinger og praktisk info kan du læse om i menuen ovenfor.

Vil du nørde lidt, kan du her læse mere om tankegangen bag: Følelser er budbringere / Hjernen har brug for pauser / Nervesystemet giver mening

Vil du gerne høre mere eller lave en første aftale?

- kan du skrive dine kontaktinformationer her, og jeg vil kontakte dig hurtigst mulig.

Jeres oplevelser og erfaringer med terapiforløb hos mig

Line er utrolig jordbunden, realistisk og positiv.
Hun ser DIG, og er super dygtig til at få løsninger frem, som kommer de fra dig selv.
Hun gør det med stor faglighed, som giver mening, og får inddraget den relevante teori, så den giver mening.
Line er inspirerende og har sig selv med.

Kan kun anbefale Line.
Tak for dig!


Jeg startede i behandling hos Line grundet depression forårsaget af langvarig stress. 

Da jeg startede var jeg et meget dårligt sted i mit liv. Jeg var meget hårdt påvirket af stress, hvilket gav mig panikanfald, uro i kroppen, dårlig søvn og et hav af andre symptomer. 

Depressionen gjorde mig ulykkelig til et niveau, hvor jeg ikke havde lyst til at leve mere.

Efter flere behandlinger hos Line, har stress løsnet sig markant og depressionen er næsten forsvundet.

Line har hjulpet mig med at finde ro via forskellige øvelser og ved generel konsultation.

Line er en meget rolig og imødekommende person, der er god til at give ro og danne tillid. 

Samtidig føler man, at hun virkelig forstår én og man har hendes empati samt opbakning hele vejen. 

Men tag ikke fejl, hun læser en som én åben bog og når der er behov for det, skruer hun bissen på, så man holder kursen.


Min tid hos Line har været ovenud positiv, og jeg kan kun anbefale et forløb hos hende.

Jeg kan varmt anbefale Line.
Jeg har gennem mit forløb virkelig fået forståelse for tidligere udfordringer, værktøjer til at håndtere fremtidige situationer og i det hele taget fået et nyt syn på hvordan jeg bedst lever et balanceret liv fremover.

Jeg føler at jeg er meget bedre rustet til fremtiden efter mit forløb, og jeg glæder mig til at bruge de redskaber jeg har lært i forløbet.

Line møder en i øjenhøjde i en afslappende og tryg atmosfære.

Man føler sig hurtigt hjemme i klinikken, og Line formår hurtigt at skabe tillid og tryghed i lokalet.

Stor og varm anbefaling herfra 


Jeg opsøgte Line, da jeg var sygemeldt med stress, og jeg følte mig overvældet af situationen.

Efter blot én konsultation havde hun hjulpet mig med at forstå de underliggende årsager til min stress, og gav mig nogle konkrete redskaber at arbejde med.


Gennem vores forløb blev jeg gradvis bedre rustet til at håndtere både mit privatliv og arbejdsliv. 

De værktøjer, som Line har lagt i min mentale "rygsæk", har ikke kun hjulpet mig til at komme tilbage på rette spor, men også gjort mig bevist om faresignalerne, så jeg kan undgå at havne i samme situation igen.

Jeg giver Line min varmeste anbefalinger – hun har virkelig gjort en forskel for mig.


Allerede ved første besøg kunne jeg mærke, at der var god kemi, og at Line forstod de udfordringer, som jeg var havnet i. 

Hun vidste, hvad der skulle til for at hjælpe mig videre. Jeg har følt at jeg blev passet på, og at jeg har fået indsigt og overblik.


Vi har bl.a. arbejdet med at komme ud af en stresstilstand, blive bevidst om kroppens signaler, lært at restituere og fået mange redskaber til at håndtere tankespind, bekymringer, at være i en organisation/ samspil med andre, set på fremtiden, drømme/ønsker, være bevidst om værdier, hvordan kompetencer kan etableres og hvordan
man behandler sig selv.


Line er god til at styre forløbet, tilgå problematikker fra forskellige vinkler, og synliggøre, hvad der opnået efter hver samtale.


Jeg giver Line mine bedste anbefalinger.

Jeg har været meget glad for mit forløb hos Line!


Hun hjalp mig med at bearbejde nogle problematikker, jeg havde døjet med, og gav brugbar indsigt og sparring, der gav mig en masse forståelse for min situation.


Jeg følte mig mødt og hørt, og giver min største anbefaling til at vælge Line som psykolog, også hvis man ikke tidligere har snakket med en psykolog, og derfor har særligt brug for trygge rammer