Følelser er budbringere, ikke vores indre modstander

Vi taler ofte om følelser, som om nogle er gode og andre dårlige.

Glæde vil vi gerne have mere af. Angst, vrede, skam, sorg og misundelse vil vi helst slippe af med. Og når de bliver stærke eller ubehagelige, kan det let føles, som om vores eget indre arbejder imod os.

Men følelser er ikke vores indre modstander.

De er en del af et system, der gennem hele menneskets udvikling har hjulpet os med at orientere os, beskytte os og navigere i relationer og omgivelser. De forsøger ikke at gøre livet besværligt for os – selv om de bestemt kan opleves sådan.

På den måde kan vi betragte følelser som budbringere.

Angst kan fortælle os, at noget opleves farligt eller usikkert. Vrede kan opstå, når vores grænser bliver overskredet, eller noget vigtigt føles truet. Sorg fortæller os ofte, at vi har mistet noget, der havde betydning. Misundelse kan pege mod noget, vi selv længes efter.

Også de følelser, vi helst ville være fri for, kan altså indeholde vigtig information.

Følelser forsøger ofte at beskytte os

Nogle følelsesmæssige reaktioner kan virke uforståelige eller ude af proportion med situationen.

Men vores følelsessystem reagerer ikke kun på det, der sker lige nu. Det er også formet af det, vi tidligere har erfaret.

Hvis du tidligere er blevet såret, afvist eller udsat for noget overvældende, kan dit system blive særligt opmærksomt på tegn på, at noget lignende er ved at ske igen.

Reaktionen kan derfor give mening, selv når den ikke længere er nødvendig.

I stedet for kun at spørge:

Hvordan får jeg denne følelse til at forsvinde?

kan vi derfor også spørge:

Hvad forsøger mit system at passe på mig imod?

Det ændrer perspektivet fra kamp mod os selv til nysgerrighed på os selv.

Men budbringeren har ikke altid ret

At forstå og lytte til en følelse betyder ikke, at vi skal tro på alt, hvad den fortæller os.

Angst kan sige: Det her er farligt – uden at situationen faktisk er farlig.

Skam kan sige: Der er noget galt med mig – uden at det er sandt.

Vrede kan sige: Jeg bliver behandlet uretfærdigt – uden at vores fortolkning nødvendigvis rummer hele situationen.

En følelse kan altså være fuldt forståelig uden at være en præcis beskrivelse af virkeligheden.

Og at acceptere en følelse betyder heller ikke, at enhver handling, der udspringer af den, er acceptabel.

Vrede må gerne være der. Det betyder ikke, at vi må behandle andre dårligt.

Angst må gerne være der. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal undgå det, vi er bange for.

Vi behøver ikke kæmpe mod os selv

Når vi bruger mange kræfter på ikke at føle angst, sorg, vrede eller skam, kan kampen mod følelsen nogle gange blive en ekstra belastning oven i det, der allerede er svært.

Alternativet er ikke at give følelserne kontrollen.

Det er at skabe lidt mere plads omkring dem.

Hvad mærker jeg?

Hvad har udløst det?

Hvad forsøger denne reaktion måske at beskytte?

Er der noget vigtigt, jeg skal lytte til?

Og hvordan ønsker jeg at handle herfra?

På den måde kan vi både tage vores følelser alvorligt og bevare friheden til selv at vælge vores handlinger.

Dine følelser er ikke din indre modstander.

De er dine indre budbringere, der forsøger at hjælpe dig.

Lyt til budskabet, vær nysgerrig på hvorfor det kommer

og vælg derefter selv, hvad du gerne vil gøre med det