Individuel terapi
Når noget i livet er blevet svært - eller du ønsker at forstå dig selv bedre
Sammen finder vi en vej
Du behøver ikke kunne sætte et præcist navn på dit problem for at gå til psykolog.
Måske oplever du angst, stress, tristhed eller uro. Måske står du i en krise, kæmper med selvkritik eller har svært ved at finde ud af, hvad du egentlig selv har brug for.
Det kan også være, at du igen og igen havner i de samme mønstre. I dine relationer, på arbejdet eller i forholdet til dig selv.
Eller måske fungerer dit liv egentlig godt set udefra, men føles alligevel ikke rigtigt.
I individuel terapi tager vi udgangspunkt i dig, din situation og det liv, du gerne vil kunne leve.
Jeg tilbyder individuel terapi til unge og voksne.
Hvad kan du få hjælp til?
- angst, bekymring og uro
- stress og overbelastning
- tristhed og depression
- graviditetsproblemer/abortering/IVF
- fødselsreaktioner
- sorg og tab
- kriser og større livsforandringer
- lavt selvværd og selvkritik
- høje krav til dig selv og perfektionisme
- vanskeligheder med at mærke eller sætte grænser
- tilbagevendende problemer i nære relationer
- ensomhed og vanskeligheder med tilhørsforhold
- svære følelser som vrede, skyld og skam
- identitetsproblematikker og større livsvalg
- oplevelsen af at have mistet retning eller mening
Du kan også komme, uden at der er noget bestemt, der er "galt". Ønsket om større selvforståelse, bedre relationer eller et liv, der stemmer bedre overens med det, der er vigtigt for dig, kan i sig selv være en god grund til at gå i terapi.
Målet er ikke at passe ind for enhver pris,
men at skabe et liv,
hvor der også er plads til den måde,
du faktisk fungerer på
Du kan læse mere om min tilgang til individuel terapi her -> Du er næppe forkert
