Nervesystemet giver mening

Nogle gange reagerer kroppen, før vi selv når at forstå hvorfor. Hjertet banker, kroppen spænder op, vi bliver urolige, irritable eller får lyst til at komme væk. Andre gange mærker vi energi, begejstring, nysgerrighed og lyst – eller ro, varme og samhørighed med andre.

Det kan være fristende at opdele disse reaktioner i positive og negative. Men de er alle en del af systemer, der hjælper os med at navigere i verden.

Et system skabt til både at beskytte og motivere os

Forenklet kan vi tale om tre følelsesregulerende systemer.

Trusselssystemet hjælper os med at opdage og reagere på fare. Det kan blandt andet komme til udtryk som angst, vrede, uro eller et behov for at kæmpe, flygte eller beskytte os.

Drive-systemet hjælper os med at opsøge det, vi har brug for og ønsker os. Her spiller blandt andet dopamin en vigtig rolle i motivation, forventning og belønning. Det er med til at give os energi til at udforske, lære, præstere og forfølge mål – og kan opleves som engagement, spænding, begejstring og lyst.

Det beroligende og tryghedsskabende system er knyttet til oplevelser af sikkerhed, omsorg, samhørighed og ro. Her spiller blandt andet oxytocin og kroppens øvrige systemer for social tilknytning en rolle. Det hjælper os med at kunne falde til ro, tage imod omsorg og opleve nærhed og forbindelse med andre.

Vi har brug for alle tre systemer. Målet er ikke at være i ro hele tiden, men at kunne bevæge os fleksibelt mellem at beskytte os, gå ud i verden og finde tilbage til tryghed og restitution.

Nervesystemet lærer af erfaringer

Vores systemer formes også af det, vi tidligere har oplevet.

Hvis du har lært, at konflikter kan føre til afvisning, kan selv små tegn på uenighed aktivere trusselssystemet. Hvis præstation gennem livet har været tæt forbundet med anerkendelse og værdi, kan drive-systemet få svært ved at holde pause.

Og hvis tryghed og nærhed ikke altid har været tilgængeligt, kan det paradoksalt nok også være vanskeligt at finde ro eller tage imod omsorg.

Reaktionen passer derfor ikke altid præcist til situationen her og nu – men den kan stadig give mening i lyset af det, dit system har lært.

Vi behøver ikke gå i krig med vores reaktioner

Når vores system reagerer på måder, vi ikke bryder os om, kommer selvkritikken let bagefter:

Hvorfor kan jeg ikke bare slappe af?

Hvorfor reagerer jeg sådan?

Men vores følelsesmæssige systemer er ikke vores indre modstandere. De forsøger at beskytte os, motivere os og hjælpe os med at finde tryghed og tilhørsforhold.

Det betyder ikke, at vi skal følge enhver impuls eller lade vores reaktioner bestemme. Men vi kan møde dem med nysgerrighed:

Hvilket system er aktiveret lige nu? Hvad reagerer det på? Og hvad har jeg brug for?

Nervesystemet forsøger ikke at gøre livet besværligt for dig.

Det forsøger at hjælpe dig med at beskytte dig, engagere dig i livet og finde tilbage til tryghed.

Når vi forstår dets reaktioner, får vi større mulighed for at arbejde med dem – i stedet for imod dem.