Opvækst med alkohol- eller stofmisbrug i familien

At vokse op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug kan sætte spor langt ind i voksenlivet. Ikke nødvendigvis fordi alle familier med misbrug ser ens ud, men fordi børn er afhængige af de voksne omkring sig – og derfor må finde måder at navigere i de betingelser, de vokser op under.

Når en forælders tilgængelighed, humør eller adfærd kan ændre sig, kan barnet blive meget opmærksomt på omgivelserne.

Hvordan er stemningen i dag? Er det sikkert at sige noget? Skal jeg hjælpe? Er der noget, jeg kan gøre for at undgå, at det bliver værre?

Det, der senere kan opleves som problematiske mønstre, kan derfor have været både forståelige og nødvendige måder at passe på sig selv og sine relationer på.

Når du lærer at mærke andre før dig selv

Børn er gode til at tilpasse sig.

I en familie præget af misbrug kan det betyde, at barnet bliver særligt opmærksomt på små ændringer i stemninger, tonefald og adfærd.

Måske lærte du hurtigt at registrere, hvordan din forælder havde det, og tilpassede din egen adfærd derefter. Måske forsøgte du at undgå konflikter, være nem, gøre alting rigtigt eller tage ansvar for søskende og praktiske opgaver.

Andre reagerer ved at blive vrede, gøre oprør eller forsøge at skabe afstand.

Der findes ikke én bestemt måde at reagere på.

Fælles er, at barnet forsøger at fungere i de omgivelser, det har.

Problemet er derfor ikke nødvendigvis, at du lærte disse strategier.

Problemet kan opstå, når strategier, der beskyttede dig dengang, fortsætter med at styre dig i situationer, hvor du ikke længere har brug for dem.

Når ansvar bliver en del af din rolle

I familier med misbrug kan grænserne for ansvar blive uklare.

Et barn kan komme til at tage ansvar for praktiske ting, for søskende eller for stemningen i familien. Men ansvaret kan også være mere usynligt.

Måske forsøgte du at gøre en forælder glad. Undgå at gøre vedkommende vred. Skjule problemerne for omverdenen eller sørge for, at andre ikke blev bekymrede.

På den måde kan man tidligt lære:

Hvis andre har det godt, er der ro.

Som voksen kan det vise sig som en stærk tilbøjelighed til at tage ansvar for andre menneskers følelser og problemer.

Du opdager hurtigt, hvis nogen er utilfredse. Du forsøger måske at løse konflikter, før de opstår. Eller du får dårlig samvittighed, når du siger nej.

Det kan være svært at skelne mellem at være omsorgsfuld og at tage ansvar for noget, der egentlig tilhører et andet menneske.

Når uforudsigelighed skaber behov for kontrol

Hvis man er vokset op med stor uforudsigelighed, kan kontrol blive en måde at skabe sikkerhed på.

Planer, struktur og overblik kan selvfølgelig være både hjælpsomme og sunde. Men for nogle bliver det meget belastende, når noget ikke kan forudses eller kontrolleres.

Man kan bruge betydelige kræfter på at være forberedt, undgå fejl eller tænke alle tænkelige scenarier igennem.

Det kan være fristende kun at betragte behovet for kontrol som et problem.

Men et andet spørgsmål er:

Hvad har kontrollen hjulpet dig med at beskytte dig imod?

Når vi forstår funktionen bag et mønster, bliver det lettere at undersøge, om det stadig er nødvendigt – og hvor det måske kan få lov til at fylde mindre.

Når nærhed både er noget, du ønsker og beskytter dig imod

Tidlige relationelle erfaringer kan også påvirke vores forventninger til andre mennesker.

Hvis mennesker, du var afhængig af, samtidig var uforudsigelige eller følelsesmæssigt utilgængelige, kan nærhed blive kompliceret.

Måske længes du efter tætte relationer, men har svært ved helt at stole på dem. Du kan være meget opmærksom på tegn på afstand, kritik eller afvisning – eller foretrække at klare problemer selv frem for at risikere at blive skuffet.

Andre kommer igen og igen til at indtage en omsorgsgivende rolle i deres relationer.

Det betyder ikke, at fortiden bestemmer, hvilke relationer du kan have.

Men vores tidligere erfaringer påvirker let det, vi forventer at møde – og dermed også den måde, vi selv reagerer på.

Når misbruget stadig er der

At blive voksen betyder ikke nødvendigvis, at misbruget eller dets konsekvenser forsvinder.

Måske drikker eller bruger din forælder stadig stoffer. Måske opstår de samme konflikter ved familiesammenkomster. Måske bliver du stadig kontaktet, når noget går galt.

Så kan gamle roller hurtigt blive aktiveret.

Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvor grænsen mellem omsorg og ansvar går.

Hvornår skal jeg hjælpe? Må jeg sige nej? Hvad hvis det går galt? Kan jeg have kontakt uden igen at blive trukket ind i det?

At sætte en grænse kan vække betydelig skyld, især hvis man gennem mange år har oplevet sig ansvarlig for den anden.

Men du kan godt holde af et menneske uden at kunne redde det.

Og du kan godt forstå et andet menneskes vanskeligheder uden at acceptere enhver adfærd.

Loyalitet kan gøre følelser komplicerede

Forholdet til en forælder med misbrug er sjældent kun én ting.

Der kan have været frygt, svigt og utryghed – og samtidig kærlighed, gode oplevelser, humor og nærhed.

Det kan gøre det vanskeligt at fortælle sin historie.

Måske føler du, at du svigter din familie ved at tale om det svære. Måske tænker du, at andre havde det værre. Eller at din forælder jo også selv havde det svært.

Men forståelse for den voksnes historie behøver ikke at gøre barnets erfaring mindre betydningsfuld.

To ting kan godt være sande samtidig:

Din forælder kan have haft sine egne smerter og begrænsninger.

Og det, du oplevede, kan have gjort ondt og haft konsekvenser for dig.

At anerkende det ene kræver ikke, at du fornægter det andet.

Fra skyld til forståelse – og fra forståelse til frihed

Terapi kan ikke ændre den familie, du voksede op i.

Og formålet er heller ikke nødvendigvis at finde nogen at placere skylden hos.

Det interessante er at forstå, hvad du lærte om dig selv, andre mennesker og relationer – og hvordan disse erfaringer lever videre i dit liv i dag.

Hvornår tager du ansvar, der ikke er dit? Hvornår tilsidesætter du egne behov? Hvad sker der, når andre bliver utilfredse med dig? Hvor let er det at bede om hjælp? Og hvilke relationelle situationer får dig stadig til at reagere, som om du befandt dig i den gamle familie?

Nogle af de strategier, du udviklede, fortæller også noget om din evne til at tilpasse dig og klare vanskelige betingelser.

De behøver ikke alle sammen fjernes.

Men som voksen har du mulighed for at undersøge, hvilke du fortsat har brug for – og hvilke der ikke længere skal bestemme.

Målet er at forstå din opvæksts betydning, så du får større frihed til at vælge, hvordan du vil leve, hvem du vil være i dine relationer – og hvilket ansvar der faktisk er dit.